> Meditation

Introduktion til meditationsøvelser



Dybdeafspænding…. Mental afspænding – er en metode til at opnå psykofysisk deaktivering. Afspændingen tager udgangspunkt i kroppen og øger opmærksomheden på kroppens egne sanser.

I dybdeafspænding tænker man kroppen igennem ved at sende sin opmærksomhed ud i alle kropsdele. Når opmærksomheden rettes mod kroppen, og kroppen mærkes indefra, afspændes den efterhånden for til sidst at komme i en tilstand af dyb hvile uden at sove.

I stress-situationer er det sympatiske nervesystem aktivt: hjertet banker hurtigere og blodtrykket øges for at sætte kroppen i stand til at udføre en kraftpræstation. Fortsætter kroppen med at være i alarmberedskab over længere tid, udtrættes den og tappes med tiden for energi. Hele organismen påvirkes og muskler, blodkar, fordøjelse, hjerteaktivitet, stofskifte og åndedræt fungerer uhensigtsmæssigt.

Afspænding aktivere det parasympatiske nervesystem, den del af nervesystemet, som fremmer psykisk ro og har stressregulerende effekt. Ved bevidst afspænding er det påvist, at muskulaturen afspændes, de perifere blodkar åbnes, stofskiftet sænkes så hjertet aflastes og åndedrættet bliver langsommere.

Stresshotlines meditationer er korte afspændinger der har fokus på åndedræt og krop – du kan vælge at bruge dem i aktuelle situationer hvor du har brug for at vende fokus indad og grounde. Men det er også en rigtig god ide at bruge meditationerne forebyggende. Det vil sige at du afsætter et tidspunkt hver dag, hvor du giver dig selv lov til at bruge 5-20 minutter på dig selv – det kan hjælpe dig til at nedsætte dit stress niveau generelt. Du kan altså være på forkant med dit stressniveau – og forebygge i stedet for kun at sætte ”plaster på såret”.

Tilbage til øvelserne